Header
Header

Seneste søgninger

  • current-location

    Anvend nuværende placering

Lej en kok FAQ

Hvad hvis jeg ikke har planlagt en julefrokost endnu?

Vi anbefaler at sende en anmodning, så du kan sikre dig, at kokken er tilgængelig på den valgte dato.

Efter bekræftelse vil du stadig kunne: Ændre i menuen og antal serveringer, ændre i antallet af gæster, allergier og børnemenuer, samt skrive til kokken for at tale om menuen og middagen.

Hvornår skal jeg senest booke en kok til julefrokost?

Julemånederne er en travlt tid for vores kokke, så vi anbefaler, at du tidligst muligt reserverer din dato ved at sende en anmodning til kokken.

Skal du bruge en kok med kort varsel, eller er kokken ikke ledig på din valgte dato, så fortvivl ikke! Vores kundeservice sidder klar til at assistere med at finde en kok. Ring til os på 93 40 40 10 eller skriv til os på [email protected].

Kan jeg ændre på kokkens julefrokostmenu?

Du kan vælge at tage udgangspunkt i en af kokkenes julemenuer eller få skræddersyet en menu lige til dine smagsløg.

Er du mere til fisk end kød? Eller foretrækker du kage frem for is til dessert? Send en anmodning til kokken og del dine ønsker, så I kan sammensætte en menu, der passer til dig og dit selskab. Kokken har derudover også mulighed for at lave alternative menuer baseret på allergier samt børnemenuer.

Medbringer kokken alt, hvad der skal bruges til julefrokosten?

Du vil kunne se på den enkelte menu, hvad kokken har af krav til dit køkken, samt hvad kokken har mulighed for at medbringe. Er du i tvivl, kan du spørge kokken, når du har sendt en anmodning.

Hvad skal jeg selv stå for, når jeg booker en kok til julefrokost?

Kokken står får både indkøb, madlavning, servering og oprydning i køkkenet. Derfor skal du blot stå for at dække bord, drikkevarer (medmindre du har tilkøb vinmenu eller lign.) og nyde tiden med dine gæster om bordet.

Har I et alternativ, hvis jeg ikke er vild med julemad?

Julefrokost behøver ikke altid at være klassisk dansk. Vil du hellere have italiensk, fransk eller måske bare et twist på din julefrokost? Find inspiration i kokkenes menuer eller gå på opdagelse i vores julefrokostmenuer, der har alt fra det klassiske køkken til det nymoderne. Du kan altid ændre i menuen sammen med kokken, når du har sendt en anmodning.

Hvad hvis jeg har gæster med kostbehov eller allergier?

Har du gæster, der eks. ikke spiser svinekød, har allergier eller måske er vegetar/veganer? Vores kokke kan snildt tilpasse deres menu til dine gæsters kostbehov. Informer kokken om dette, når du sender en anmodning, og så kan I finde en løsning/alternativ sammen.